Historien bag studenterhuen

Den første danske studenterhue så dagens lys i 1856, dengang var det en sort hue med hvidt silkebånd. Studenterhuen var dengang ligesom nu et symbol på at man havde gennemført gymnasiet, derudover var studenterhuen dengang adgangsbeviset til universitet.

Studenterhuen som vi kender i dag stammer tilbage fra 1880, den gang var det stadig kun mænd der gik med studenterhue. Først omkring 1930 begyndte de første kvinder at gå med den hvide hue med det bordeauxfarvet bånd.

I 1970'erne var det ikke kun den almene gymnasielle student der skulle have hue på, fra denne periode og frem har de andre gymnasielle uddannelser haft deres egen farve og dermed har der været andre båndfarver end det bordeauxfarvet bånd.

Traditioner

  • Det bringer uheld at bærer sin hue før man har bestået sin sidste eksamen.
  • Sidste eksamenskarakter skrives i guldet af studenterhuens puld.
  • Alle klassekammerater skriver en hilsen inde i huen.
  • For hver solopgang, der ses, må der klippes en trekant i svedremmen.
  • Drikkes en kasse øl(30 genstande) på 24 timer, må der klippes en firkant i svedremmen.
  • Bades der nøgen, må der klippes en bølge i svedremmen.
  • Hvis man har sex med huen på, må der klippes et lyn i svedremmen.
  • Overgiver man sig til "ulriiiik" klippes der et hak i skyggen.
  • Ryger man til udpumpning fjernes hele skyggen.
  • Har man overskud til derefter at score sygeplejsken/lægen, der har udpumpet dig, fjernes hageremmen.
  • Største og mindste hue-størrelser giver en omgang til klassen.
  • Har man været vågen i 24 timer i træk må huen vendes 180°.
  • Den der skriver sit navn i guldlogoet i huen er dit livs udkårende.


Før i tiden gik studenterne med deres hue til Sankthansaften, men efter sommerferien er blevet rykket er tradtionen at man går med huen i 2 uger.